BogForum og tendenser

BogForum 2019 er lige overstået. Jeg hørte nogle super interessante og inspirerende oplæg. Blandt andet Jørgen Steen Nielsen, Dy Plambeck og måtte derfor købe deres bøger. Også Dy Plambeck (igen) og Olga Ravn om Tove Ditlevsen, der virkelig vakte min interesse for at genlæse hendes værker.

Jeg er også grafiker på arbejde og ser et par forsidetendenser. En er de sorte, mørke forsider, med en antydning af illustration på, med hvid/lys eller rød skrift på. Det er vellykket på hver deres måde, på de tre nederste forsider, dog især på Som gjaldt det livet, hvor illustrationen virkelig fungerer med titlen.

En anden tendens er serier af små bøger, i én fuldfarve på hele omslaget, med en ensartet, enkel titel på, og seriens farver varierer så fra bog til bog, og titel og skrift er fast.
Fx OM serien, Kvinder (dog med en illustration) eller Kort & Godt serien fra Dansk Psykologisk Forlag, eller Pædagogisk rækkevidde fra Aarhus universitetsforlag.

Jeg ville være enke og jeg ville være digter, omslag af Olga Bramsen
Kvinder, omslag af Alette Bertelsen
forsvindingsnumre, omslag af Harvey Macauley
De taknemmelige, omslag af Rasmus Funder
Som gjaldet det livet, omslag af Mia Mottelson og Jesse Jacob
Til min søster, omslag af Andreas Kjærgaard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *