Ferielæsning

Her er min bunke bøger i øjeblikket.
Ja der er mange og forskellige, så vist brug for mere tid.

Jeg er startet med Der bor Hollywoodstjerner på vejen af Maria Gerhardt – den er virkelig godt skrevet og meget gribende. Svær at stoppe læsningen, men ved bare at jeg må læse den forfra igen, så jeg får det hele med

Gem

Sommerlæsning 2016

Sommerlaesning2016

Børnenes køkken af Katrine Klinken – fik barnet i køkkenet

Historien om et navn og Dem der flygter og dem der bliver af Elena Ferrante – skønne, gode, fængende bøger. Godt der er en bog mere i serien

Turen går til Bruxelles & Belgien – must-have til rejsen

Farv & find af Thomas Pavitte – indendørshygge med tusser og mal efter numre

Læste bøger 2015

Her er min liste over læste bøger i 2015. Blev alligevel til en del…

Ifølge mit blogindlæg i starten af 2015, havde jeg disse øverst på listen, der skulle læses:
Stillidsen af Donna Tartt
Alvorlige mænd af Manu Joseph
For meget lykke af Alice Munro
Den tomme plads af J.K.Rowling
Abehuset af Sara Gruen
Frit flet af Aidt Knutzon Moestrup

Kom ikke igennem Alvorlige mænd, fik ikke nået For meget lykke, så den er på listen i 2016. Og fik ikke bladret/læst nok i Frit flet.

Bodil Jørgensen af Dorte Kvist
Renee – at finde hjem af Renee Toft Simonsen
Du som er i himlen af Morten Sabroe
Elefantstenen af Oliver Zahle
Ole Lund Kirkegaard biografi af Jens Andersen
Fat det nu forældre af Jesper Juul
Hvis det er af Helle Helle
Americanah af Chimamanda Ngozi Adachie (ej færdig)
7 satans lange dage af Jonathan Tropper
Hvor intet bryder vinden af Leonora Christina Skov
Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr
Hjem af Julie Kibler
Bichon Havanais af Gitte frikke
Hustruen af Meg Wolitzer
Kvinden i toget af Paula Hawkins

Og to lydbøger
Stadig Alice af Lisa Genova
Sådan blev det af Maren Uthaug (ikke helt færdig dog, blev ikke helt fanget af den)

Rigtig mange og rigtig mange gode!
Mest imponeret var jeg over Hvor intet bryder vinden, virkelig god. Jeg har ikke før læst noget af Leonora Christina Skov, så jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente. Og elskede hendes omslag, detaljer og format på bogen.
Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr. Den levede op til alle anmeldelserne og priserne. Virkelig godt skrevet og sådan en fin historie.

Også Hustruen af Meg Wolitzer, købte jeg pga omslaget 😉 på BogForum, og det er bestemt ikke den sidste bog jeg læser, skrevet af hende.
Kvinden i toget af Paula Hawkins lever også op til hypen 😉

Sommerferielæsning 2015

gipsygraphics_sommerferie

Her er min liste over dette års sommerferielæsning. Jeg er selv lidt imponeret, over at nå hele 3 bøger, men det var simpelthen så gode, hver og en. Jeg opdagede bagefter, at de alle havde det tilfælles, at fortæller og eller tid skiftede mellem hvert kapitel. Lykkedes så fint.

Hvor intet bryder vinden af Leonora Christina Skov Jeg var virkelig imponeret! Jeg har ikke læst noget af hende før, men det er bestemt ikke sidste bog jeg læser fra hendes hånd. Smukt og godt skrevet.
Selve bogen har et rigtig fint, mere kvadratisk format og en smuk forside, omslag og lilla indersider af omslaget, lavet af Simon Lilholt. Der er virkelig kælet for bogen og derfor måtte jeg jo bare eje den. Tilmed et signeret eksemplar.

Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr Jeg er ikke altid enig i de bøger, der bliver prisvindere, så jeg var lidt skeptisk. Men gjort til skamme 😉 for den er virkelig god og virkelig godt skrevet. Kapitlerne skifter mellem de to fortællere, en dreng og en pige omkring 2. verdenskrig. Og skifter også i tiden. Det er meget flot gjort og man er på intet tidspunkt i tvivl om hvor man er. En pageturner.
Cover her er også så fint og blevet trykt på et anerledes anelse stribet papir.

Hjem af Julie Kibler om venskab mellem to kvinder på tværs af race og alder. Meget rørende stille fortalt, der sker ikke meget, men alligevel var jeg fanget fra første side.

Udover de tre nåede jeg også at tegne og farvelægge i denne fine Den hemmelige have af Johanna Basford – ren meditation.

Det har været en god sommer 😉 hvad med din?

6 stjerner – fra bogdrøm til bestseller

gipsygraphics_6-stjerner

6 stjerner – fra bogdrøm til bestseller af Heidi Korsgaard og Mette de Fine Licht
Design omslag og indhold gipsy graphics

Bogen er netop udkommet på Forlaget Linje H og der var stor udgivelsesfest med gode gæster, champagne og smukke kager i vores fine baggård. Solen skinnede og det var en rigtig god dag, både med gamle og nye gode folk i netværket.
Alle mine anbefalinger til bogen og jeg håber at den får et godt langt liv.
Den kan købes lige her, både som trykt bog og e-bog

God sommer

6 stjerner i trykken

6stjerner_itrykken

6 stjerner – fra bogdrøm til bestseller af Heidi Korsgaard & Mette de Fine Licht. Udkommer den 2. juli
Jeg har netop sendt denne bog til tryk. 432 sider med alt hvad du skal vide om at skrive, udgive og sælge bøger. Jeg har haft frie hænder og lavet så mange bokse, citater, farver og smukke sider, at det har været en fest. Og hårdt arbejde, men godt. Og det bedste samarbejde med Heidi og Mette.
Du kan godt begynde at glæde dig 😉

Du kan bestille bogen her på Skriveværkstedet side

Gratis børnebøger i sommerferien

GratisBoerneboeger

De gør det igen, de dygtige brave forfattere, tilbyder Gratis børnebøger, online og nogle også som lydbog. Denne gang i hele sommerferien, starter allerede 1. juni. Det er så godt!

Jeg har været indblandet i flere af dem, bl.a. Henrik Einspor Den grønne detektiv og Ellen Holmboes BITZ bøger. Og Filip Smerternes fest, som har verdenspremiere, den er ikke udkommet endnu.

Sig det til alle de børn I kender 😉

Tal til mig nu – Cover of the Day

gipsygraphics_TalTilMigNu

Tal til mig nu Kom godt igennem når dit barn har et høretab af Mette Bau
Jeg er grafiker og bogen udkommer på Forlaget Linje H

Denne bog er vores seneste projekt på Forlaget Linje H. Vi har arbejdet meget med den, i samarbejde med Mette, og den er blevet så skarp, god og flot.

Det er Mette og hendes families historie primært, og også andre i samme situation.
Det handler om børn med høretab, deres forældre og alt det der følger med.
Alt det svære og alt det der burde være mere fokus på.

Den henvender sig mest til forældre, og også fagpersoner, pædagoger.
Mange af de ting Mette går igennem som forælder, er også relevant læsning for forældre i det hele taget.

Alle mine anbefalinger til bogen og Mette, hun er virkelig dygtig og målrettet.

Bogen udkommer den 8. april og du kan læse meget mere om den i dens eget univers eller på facebook

Zlatan og WFP

Forleden gjorde min søn mig opmærksom på Zlatans tatoveringer og hans arbejde for at skabe opmærksomhed om hungersnød via WFP og 805 Million Names projektet.
Jeg er jo vild med Zlatan i forvejen, fordi han er dygtig og helt sin egen, og især når han bruger sin popularitet til at hjælpe andre.

I går var vi samlet i Onsdagsklubben med kloge og dygtige folk. To af mændene, anbefalede hans biografi ‘Jeg er Zlatan Ibrahimovic – min historie’ af David Lagercrantz som virkelig er god og interessant. Den har jeg stadig til gode.
De talte også om Linse Kessler, et foredrag med hende, hvor hun var befriende ligefrem, og faktisk interessant. Bogen er skrevet af (ifølge dem) en intelligent og dygtig forfatter Michael Holbek. Jeg havde simpelthen aldrig troet jeg skulle hverken skrive om Linse her på min blog eller overveje at læse bogen om hende 😉
En aften om alt fra Nakkeskudet af Peter Øvig Knudsen, Linse og Zlatan. Yo Zlatan 😉

 

Orlaprisen 2015

Gå ind og stem på din favorit.
Alt godt fra Havet af Henrik Einspor er nomineret. Med de smukkeste grafiske sort/hvide illustrationer af Simon Bukhave. Så det er min favorit. Jeg har nemlig lavet det grafisk arbejde på denne bog. Elsker alt hvad Henrik Einspor skriver!

MetteSchou-gipsygraphics_AltgotfraHavet_orla

Orlaprisen er åben for afstemning fra 19. januar til 20. april. Herefter kommer de tre bøger som har fået flest stemmer i finalen. Her vil en børnejury læse dem og beslutte, hvilken bog der skal vinde Orlaprisen 2015. Vinderen kåres i Skanderborg til Ole Lund Kirkegaard dag den 30. maj.