Tag på arbejde – design

Tag_paa_arbejde-gipsygraphics

Tag på arbejde – fra sygemelding til samarbejde af Jesper Karle & Lars Aakerlund
Vores seneste samarbejde hos Skriveværkstedet, hvor vi stort set alle har været med til at skabe denne bog.
Jeg er stolt og jeg synes den er løst så flot. Et af deres argumenter er netop at de fire partere, den stressramte, arbejdsgiver, jobcenter og behandler skal sætte sig sammen og snakke for at løse udfordringen. Så tak fordi de har givet mig frie rammer og godkendt ideen.

På udgivelsesdagen var bogen og Jesper Karle i TV2 nyhederne, udover hele skærmen.

Tag_paa_arbejde_tv2

#elskermitarbejde

Når forsider bliver kunst og hædres for det

Bookcover-of-the-day_wiwv

Min gode ven Preben, har sendt dette link til mig. Og jo det er så interessant og lige mig. Tak. Stor inspiration. Især dette blå cover, som jeg lige skal kigge en ekstra gang på, for at finde titlen, men det er præcis det er fængende og gjort så smukt.
Når design bliver til kunst. Læs og se mange flere forsider på dette inspirerende site.

Tal til mig nu – Cover of the Day

gipsygraphics_TalTilMigNu

Tal til mig nu Kom godt igennem når dit barn har et høretab af Mette Bau
Jeg er grafiker og bogen udkommer på Forlaget Linje H

Denne bog er vores seneste projekt på Forlaget Linje H. Vi har arbejdet meget med den, i samarbejde med Mette, og den er blevet så skarp, god og flot.

Det er Mette og hendes families historie primært, og også andre i samme situation.
Det handler om børn med høretab, deres forældre og alt det der følger med.
Alt det svære og alt det der burde være mere fokus på.

Den henvender sig mest til forældre, og også fagpersoner, pædagoger.
Mange af de ting Mette går igennem som forælder, er også relevant læsning for forældre i det hele taget.

Alle mine anbefalinger til bogen og Mette, hun er virkelig dygtig og målrettet.

Bogen udkommer den 8. april og du kan læse meget mere om den i dens eget univers eller på facebook

Bookcover of the Day

gipsygraphics_DanskeBorgerkrig

Den danske borgerkrig 2018-24 af Kaspar Colling Nielsen

Jeg synes denne forside er så smuk og helt enkel grafisk flot. Fungerer godt med illustrationer i stedet for billeder. Da jeg så det sorte cover, da den udkom, fik jeg lyst til at røre – og læse den. Nu har jeg så købt den i julegave, men i paperback udgaven, og se hvor fin den er, helt hvid og næsten lige så smuk. Men jeg kan godt lide ideen bag udførslen og gøre en dyd ud af paperback versionen.

Forsidedesign – Og den store flugt

gipsygraphics_ogdenstoreflugt

Og den store flugt af Andrea Hejlskov. Omslag af Signe Kjær

Hvad sker der, når en moderne familie forlader det moderne samfund og
flytter langt ud i skoven?

Jeg synes emnet er interessant, at vælge andre måder at leve livet på, en stor inspiration og jeg mærker efter i mit eget liv. Men jeg elsker min hverdag her, så jeg trækker nok ikke stikket på den måde. Men alligevel er bogen interessant at læse. Fint skrevet omend lidt mange gentagelser.

Jeg er ikke vild med forsiden af denne bog, ideen er god med de fine illustrationer i alt det grønne, men det hele drukner lidt for meget og bliver svært at afkode. Måske tydeligt i denne størrelse, men som små frimærker, som tit vises på nettet, er det meget utydeligt. Selve den grafiske opsætning af bogen virker uprofessionel og syner af selvudgivelse, desværre.

Men læs den for den gode historie og modet i at gøre noget helt andet.

De nominerede til Orlaprisen 2015 er …

Alt godt fra havet af Henrik Einspor
Illustreret
af Simon Bukhave

MetteSchou-gipsygraphics_AltgotfraHavet_orla

Wauw siger jeg. Hvor dejligt og stort tillykke til Henrik. Det er så velfortjent.
Bogen er så smuk og godt skrevet, om den gamle danske folketro.
Jeg har lavet den grafiske tilrettelæggelse og er meget tilfreds med det endelig produkt.
Læs mere om de andre nominerede
Og jeg har selvfølgelig skrevet om bogen før

Krydser alt… 😉