Om kreativitet og gratis børnebøger

Min blog har fået nyt opdateret sommerlook.
Jeg har været på ‘retreat’ i sommerhuset #detgodeliv, i fire dage kun med mig selv. Jeg jokede lidt med, at jeg var på udviklingsseminar. Men det var jeg faktisk. Jeg havde tid og ro til at tænke tanker og være kreativ. Kun være kreativ for min skyld, ingen skulle godkende det, kun fordi det er sjovt og virkelig hyggeligt at sidde ude og doodle. Jeg fik fyldt min skitsebog, så jeg måtte tage andre ting i brug 😉

Det vil jeg også gerne i sommerferien, gå lange ture på stranden, samle sten, tegne og være sammen med børnene. Vi indfører også ‘stilletid’ i ferien, en time hver eftermiddag, hvor vi alle, store som små, skal være stille og fordybet i læsning. Børnene får Ipad og kan læse løs på det fantastiske initiativ gratis børnebøger. Gratis børnebøger i hele sommerferien, det er dæleme godt!

Jeg er i gang med flere bøger for Ellen Holmboe og Henrik Einspor, de gode sjove opgaver. Meget mere om det senere.

God sommer og læselyst.

Doodle all over

gipsygraphics_20waystodrawatulip

20 ways to draw a tulip by Lisa Congdon

Her er hvad jeg skal lave i min weekend – doodle 😉 med denne fine bog som inspiration.
Alle mine anbefalinger til at følge Lisa Congdons blog her
og Creativebug og Lisa’s Line drawing course. Ren meditation og inspiration i et!

God weekend

Barnets første bog

gipsygraphics_egenBoernebog

Yngstebarnet har lavet sin egen bog… hun gå i mine fodspor og ihh hvor er jeg stolt og glad. Det er så fint og sjovt.

Indholdet skal der vist arbejdes lidt mere med, indtil videre er det kun navnene på vennerne fra børnehaven. Og bagsideteksten kan vist også med fordel udvides…
Det kan være hun på et tidspunkt skal deltage i Skriveværkstedets skrivekursus for børn og unge, med den virkelig dygtige underviser Charlotte Lerche.

Jeg er selv i gang med at producere flere bøger, også en børnebog, mere om det senere…

Great looking stories

Design by Visual Editions

Ved første blik er dette cover jo bare rigtig fint og inspirerende!

Men når bogen åbnes, wauw!! en helt ny slags bog åbner sig, jeg har aldrig set noget lignende, og jeg er virkelig imponeret over denne nytænkning. Bogen er skrevet ud fra en anden bog, og det får da en helt ny betydning.

Den er simpelthen SKÅRET ud på samtlige sider, så der kun er få ord og sætninger på hver side.
Da Safran Foer og Eugenides fik spørgsmålet på Louisiana Literature, om de læste e-bøger, var der, lidt overraskende, ingen af de to der gjorde eller i det hele taget havde haft en e-læser i hånden. Denne bog er også umulig at overføre til e-bog – og vel også en umulig udfordring at oversætte.

Se film om bogen her og hør Jonathan Safrans Foers sprøde stemme, forklare her

Nu mangler jeg bare at finde ud af HVORDAN den læses…