Forberedelse af oplæg BogForum

gipsygraphics_bogforum_oplaeg_2016

Jeg er ved at forberede mit oplæg til BogForum og skal blandt andet tale om disse 3 bøger, et udvalg af dette års produktion. Jeg har faktisk talt hvor mange bogforsider, jeg har lavet og det er blevet til 40 styk!
Jeg er så stolt og glad for den tillid, så mange kunder viser mig, at jeg får lov at hjælpe dem med at få deres bog set ude i verden. Tak!

Udover mit eget oplæg, skal jeg høre de andre dygtige folk fra Skriveværkstedet holde deres oplæg om skriveprocessen, korrekturlæsning og pr. Alt sammen foregår på vores stand.
Jeg regner også med at komme rundt og hilse på kunder, samarbejdspartnere, og at blive inspireret af alle de andre dygtige folk.

Uha jeg glæder mig 😉

 

Gem

Gem

Sluk emhætten

gipsygraphics_slukemhaetten

Sluk emhætten af Rikke Østergaard og Ulrich Kirk
Forside gipsy graphics

Jeg har lavet forside og opsætning af denne bog. Er vild med titlen, for det er netop al det der støjer og man kan lære at slukke og træffe bevidste beslutninger. Jeg er glad for illustrationen som passer så fint til bogen. Synes det klæder den seriøse fagbog med knaldgul og opsigtsvækkende farve. Selv er jeg glad for resultatet.
Meget interessant emne, og skrevet så alle kan være med.

Bagsideteksten: “Din hjerne skal forholde sig til utallige beslutninger hver dag, men selv om vi mennesker tror, vi er bevidste om vores valg, foregår langt de fleste af hjernens funktioner, inklusive dine beslutningsmønstre, på et ubevidst plan. Den konstante emhættestøj, vi lever i i vores travle hverdag, hvor vi stiller tårnhøje krav til os selv og andre, kan føre til, at vi træffer de forkerte beslutninger. Det kan gøre os triste, stressede og få os til at brænde ud. Men sådan behøver det ikke at være. Hvis du træner hjernen, kan du skabe varige forandringer i din hjerne, så du får en bedre hverdag, mindre mental støj – og mere bevidste beslutninger. I stedet for at lade dig snyde og styre af ubevidste mekanismer i din hjerne og være i følelsernes vold kan du lære at forstå, hvad der er på spil, når du tager beslutninger, og handle bevidst ud fra det. Dine beslutninger vil være målrettede, føre mod det, du ønsker, og gøre dig mere tilfreds i livet generelt.”

Rikke og Ulrich var i Go’morgen Danmark og fortælle om bogen, og du kan se indslaget på deres Facebookside

Herunder kan du se nogle skitser af de første oplæg af forsiden. Briefingen var noget med hjerne, farve og synlig forside. Så arbejdede jeg og kom med forslag, som vi snakkede videre ud fra. Det er altid en proces med forfatterne. Til det endelige resultat øverst.

gipsygraphics_slukemhaetten_Skitser

Udkommer på Forlaget Linje H den 7. april

Bogen er blevet til i samarbejde med forfatterne, og mange af os på Skriveværkstedet

Årets Bedste Bogarbejde

Aaretsbedstebogarbejde

Vi har netop indsendt bogen 6 stjerner – fra bogdrøm til bestseller, til bedømmelse til Årets Bedste Bogarbejde/Den Danske Bogdesignpris 2016.

Vi blev opfordret, på Bogforum, til at deltage i kategorien fagbog. Det synes jeg er en ære i sig selv. Den er også virkelig flot og vi er stadig meget stolte over den. Du kan læse mere om den på Skriveværkstedets site og om bogens seje forfattere Heidi Korsgaard og Mette de Fine Licht. Udgivet på Forlaget Linje H.
Nu venter vi bare spændt 😉

6 stjerner – fra bogdrøm til bestseller

gipsygraphics_6-stjerner

6 stjerner – fra bogdrøm til bestseller af Heidi Korsgaard og Mette de Fine Licht
Design omslag og indhold gipsy graphics

Bogen er netop udkommet på Forlaget Linje H og der var stor udgivelsesfest med gode gæster, champagne og smukke kager i vores fine baggård. Solen skinnede og det var en rigtig god dag, både med gamle og nye gode folk i netværket.
Alle mine anbefalinger til bogen og jeg håber at den får et godt langt liv.
Den kan købes lige her, både som trykt bog og e-bog

God sommer

6 stjerner i trykken

6stjerner_itrykken

6 stjerner – fra bogdrøm til bestseller af Heidi Korsgaard & Mette de Fine Licht. Udkommer den 2. juli
Jeg har netop sendt denne bog til tryk. 432 sider med alt hvad du skal vide om at skrive, udgive og sælge bøger. Jeg har haft frie hænder og lavet så mange bokse, citater, farver og smukke sider, at det har været en fest. Og hårdt arbejde, men godt. Og det bedste samarbejde med Heidi og Mette.
Du kan godt begynde at glæde dig 😉

Du kan bestille bogen her på Skriveværkstedet side

Tal til mig nu – Cover of the Day

gipsygraphics_TalTilMigNu

Tal til mig nu Kom godt igennem når dit barn har et høretab af Mette Bau
Jeg er grafiker og bogen udkommer på Forlaget Linje H

Denne bog er vores seneste projekt på Forlaget Linje H. Vi har arbejdet meget med den, i samarbejde med Mette, og den er blevet så skarp, god og flot.

Det er Mette og hendes families historie primært, og også andre i samme situation.
Det handler om børn med høretab, deres forældre og alt det der følger med.
Alt det svære og alt det der burde være mere fokus på.

Den henvender sig mest til forældre, og også fagpersoner, pædagoger.
Mange af de ting Mette går igennem som forælder, er også relevant læsning for forældre i det hele taget.

Alle mine anbefalinger til bogen og Mette, hun er virkelig dygtig og målrettet.

Bogen udkommer den 8. april og du kan læse meget mere om den i dens eget univers eller på facebook

Tacklingen

gipsygraphics_tacklingen

Tacklingen af Jesper Kruse. Cover, mig, gipsy graphics. Udkommer på Forlaget Linje H

Tacklingen er en ærlig og gribende fortælling om en ung fyr, der arbejder hårdt for at opnå en karriere som professionel fodboldspiller, men som bliver slået hjem af en tilfældighed.
Det er historien om at miste sin identitet og sig selv, når drømmen om fremtiden brister. En bog om at kæmpe for at komme tilbage til livet og altid få det bedste ud af det, man har.

Og så var Jesper Kruse på tv i programmet DR2 morgen, i går, og gjorde det rigtig godt.

gipsygrahics_Tacklingen_DR2morgen

http://www.dr.dk/tv/se/dr2-morgen/dr2-morgen-med-niels-krause-kjaer-og-sanne-gram-fadel-56#!/02:23:25

Det er 2:15 inde i programmet. Og til sidst læser Niels Krause-Kjær op fra bogens bagside 😉

Af sted – 12 berejste fortæller

gipsygraphics_Afsted_1

Af sted skrevet af Heidi Korsgaard og Mette de Fine Licht
Grafisk design, mig, Mette Schou
Udkommer på vores eget forlag Forlaget Linje H

I vores nye e-bogsserie kan du rejse jorden rundt i selskab med inspirerende mennesker. Hver måned udkommer der en e-bog med hver sin hovedperson. I denne måned kan du møde Lars Gundersen, der har besøgt Nepal mere end 50 gange. Kan købes lige her

Forlaget Linje H:
Med Af sted – 12 berejste fortæller er de tre kvinder bag Forlaget Linje H gået sammen om det, de kalder et kærlighedsprojekt. Grafiker Mette Schou og forfatterne og redaktørerne Mette de Fine Licht og Heidi Korsgaard har med rejsebogsprojektet forenet deres to store passioner i livet: rejser og bøger.
– Forlaget Linje H er blevet til, fordi vi syntes, der manglede gode skæbnefortællinger, som ikke nødvendigvis var bundet op på kendte personer. Og så ville vi gerne dele vores rejsebegejstring med andre og vise, at det er muligt at rejse, hvis bare man vil. Vi ville også gerne prøve noget nyt af i forlagsbranchen. Vi mener, vi er det eneste forlag i Danmark, som udbyder alt lige fra forfatterkurser, bogstøtte, manuskriptvurderinger og skrivearrangementer til færdige bøger, udtaler de.

Giveaway

gipsygraphics_DuSkalDaVaereMor

Du kan vinde Karins bog Du skal da være mor – hvis du har lyst.
Blot ved at lægge en kommentar herunder, senest onsdag aften, den 9. oktober, så er du med i lodtrækningen om et eksemplar af bogen.

Læs mere om bogen og forfatteren i en stor artikel i Berlingske sektionen Fri, i morgen lørdag.