Tal til mig nu – Cover of the Day

gipsygraphics_TalTilMigNu

Tal til mig nu Kom godt igennem når dit barn har et høretab af Mette Bau
Jeg er grafiker og bogen udkommer på Forlaget Linje H

Denne bog er vores seneste projekt på Forlaget Linje H. Vi har arbejdet meget med den, i samarbejde med Mette, og den er blevet så skarp, god og flot.

Det er Mette og hendes families historie primært, og også andre i samme situation.
Det handler om børn med høretab, deres forældre og alt det der følger med.
Alt det svære og alt det der burde være mere fokus på.

Den henvender sig mest til forældre, og også fagpersoner, pædagoger.
Mange af de ting Mette går igennem som forælder, er også relevant læsning for forældre i det hele taget.

Alle mine anbefalinger til bogen og Mette, hun er virkelig dygtig og målrettet.

Bogen udkommer den 8. april og du kan læse meget mere om den i dens eget univers eller på facebook

Orlaprisen 2015

Gå ind og stem på din favorit.
Alt godt fra Havet af Henrik Einspor er nomineret. Med de smukkeste grafiske sort/hvide illustrationer af Simon Bukhave. Så det er min favorit. Jeg har nemlig lavet det grafisk arbejde på denne bog. Elsker alt hvad Henrik Einspor skriver!

MetteSchou-gipsygraphics_AltgotfraHavet_orla

Orlaprisen er åben for afstemning fra 19. januar til 20. april. Herefter kommer de tre bøger som har fået flest stemmer i finalen. Her vil en børnejury læse dem og beslutte, hvilken bog der skal vinde Orlaprisen 2015. Vinderen kåres i Skanderborg til Ole Lund Kirkegaard dag den 30. maj.

Om kreativitet og gratis børnebøger

Min blog har fået nyt opdateret sommerlook.
Jeg har været på ‘retreat’ i sommerhuset #detgodeliv, i fire dage kun med mig selv. Jeg jokede lidt med, at jeg var på udviklingsseminar. Men det var jeg faktisk. Jeg havde tid og ro til at tænke tanker og være kreativ. Kun være kreativ for min skyld, ingen skulle godkende det, kun fordi det er sjovt og virkelig hyggeligt at sidde ude og doodle. Jeg fik fyldt min skitsebog, så jeg måtte tage andre ting i brug 😉

Det vil jeg også gerne i sommerferien, gå lange ture på stranden, samle sten, tegne og være sammen med børnene. Vi indfører også ‘stilletid’ i ferien, en time hver eftermiddag, hvor vi alle, store som små, skal være stille og fordybet i læsning. Børnene får Ipad og kan læse løs på det fantastiske initiativ gratis børnebøger. Gratis børnebøger i hele sommerferien, det er dæleme godt!

Jeg er i gang med flere bøger for Ellen Holmboe og Henrik Einspor, de gode sjove opgaver. Meget mere om det senere.

God sommer og læselyst.

B.I.T.Z Stjernetosset

gipsygraphics_BITZ

Af Ellen Holmboe. Illustrationer Kristian Eskild Jensen.
Opsætning/produktion gipsy graphics

Der er udkommet en ny B.I.T.Z bog, Stjernetosset.

Talentshowet Stjernetosset kommer til byen, og de fire piger i De seje tøsers klub er helt vilde for at vinde. Men problemerne står i kø, for hvad skal de optræde med, når de er lige så forskellige som vand, luft, jord og ild? Og hvad gør man, når konkurrenterne er både bedre og smukkere – og får hjælp af deres stenrige forældre?
Stjernetosset er en afsluttet historie i serien om Betty, Ingrid, Tove og Zille.

Jeg er vild med alt det Ellen skriver, synes hun er så dygtig og gør det så godt. Både som forfatter og selvudgiver. Og så har hun den gode jydske humor 😉
Hun tager altid de gode og vigtige emner op, som i denne om talentshows, samarbejde og veninder

Udgivet på forlaget Løse ænder

gipsygraphics_BITZ_2

Her er en af mine yndlingsillustrationer fra bogen. Man får det næsten dårligt… Det er første gang jeg arbejder sammen med Kristian, men ikke sidste, for hold da op hvor er han bare dygtig – og med den gode humor.

“Kvaliteten er i top på form og illustrationer, hvilket bidrager yderligere til en god læseoplevelse” – lektørudtalelse

Tacklingen

gipsygraphics_tacklingen

Tacklingen af Jesper Kruse. Cover, mig, gipsy graphics. Udkommer på Forlaget Linje H

Tacklingen er en ærlig og gribende fortælling om en ung fyr, der arbejder hårdt for at opnå en karriere som professionel fodboldspiller, men som bliver slået hjem af en tilfældighed.
Det er historien om at miste sin identitet og sig selv, når drømmen om fremtiden brister. En bog om at kæmpe for at komme tilbage til livet og altid få det bedste ud af det, man har.

Og så var Jesper Kruse på tv i programmet DR2 morgen, i går, og gjorde det rigtig godt.

gipsygrahics_Tacklingen_DR2morgen

http://www.dr.dk/tv/se/dr2-morgen/dr2-morgen-med-niels-krause-kjaer-og-sanne-gram-fadel-56#!/02:23:25

Det er 2:15 inde i programmet. Og til sidst læser Niels Krause-Kjær op fra bogens bagside 😉

Af sted – 12 berejste fortæller

gipsygraphics_Afsted_1

Af sted skrevet af Heidi Korsgaard og Mette de Fine Licht
Grafisk design, mig, Mette Schou
Udkommer på vores eget forlag Forlaget Linje H

I vores nye e-bogsserie kan du rejse jorden rundt i selskab med inspirerende mennesker. Hver måned udkommer der en e-bog med hver sin hovedperson. I denne måned kan du møde Lars Gundersen, der har besøgt Nepal mere end 50 gange. Kan købes lige her

Forlaget Linje H:
Med Af sted – 12 berejste fortæller er de tre kvinder bag Forlaget Linje H gået sammen om det, de kalder et kærlighedsprojekt. Grafiker Mette Schou og forfatterne og redaktørerne Mette de Fine Licht og Heidi Korsgaard har med rejsebogsprojektet forenet deres to store passioner i livet: rejser og bøger.
– Forlaget Linje H er blevet til, fordi vi syntes, der manglede gode skæbnefortællinger, som ikke nødvendigvis var bundet op på kendte personer. Og så ville vi gerne dele vores rejsebegejstring med andre og vise, at det er muligt at rejse, hvis bare man vil. Vi ville også gerne prøve noget nyt af i forlagsbranchen. Vi mener, vi er det eneste forlag i Danmark, som udbyder alt lige fra forfatterkurser, bogstøtte, manuskriptvurderinger og skrivearrangementer til færdige bøger, udtaler de.

På udflugt

gipsygraphics_trykkeri

Jeg har været på udflugt med Lisbeth til Narayana Press. Vi er ved at få trykt vores fælles projekt, en bog om Kalundborg Museum. Mere om det senere…

Jeg holder meget af at være på trykkeri, og følge processen, og den imponerer mig stadig, selvom jeg har set det så mange gange. Min far er ‘gammel’ blysætter, så jeg kom af og til som barn, på hans arbejde. Og det er da helt sikkert pga ham, at jeg er i branchen i dag.

Alle mine anbefalinger til Narayana Press, et helt unik sted, søde og topprofessionelle.
Så det var en god tur.