Bookcover of the day

Jeg har fået en mail fra bibliotektet om at Higashida: Derfor hopper jeg er klar til afhentning ??
Det må være en fejl, kan slet ikke huske den titel eller forfatter. Indtil jeg googler den og ser coveret og så forstår jeg straks hvorfor jeg har reserveret den.

gipsygraphics_CotD_derforhopperjeg

For jeg vælger jo tit bøger efter forsider. Og det er netop derfor at forsiderne er så vigtige. Det og meget mere skal Mette de Fine Licht (og jeg) holder foredrag om i morgen. Lidt af det og meget om vores Forlaget Linje H og Skriveværkstedet.

Derfor hopper jeg er en bog om Naoki Higashida, som lider af autisme. Naoki Higashida er fra Japan og blot 13 år.

Naoki Higashida stiller en masse spørgsmål, som han prøver at give svar på. I bogen beskriver han nogle fællestræk, som børn med autisme har. På denne måde får du et indblik i en verden, som ikke altid synes helt forståelig.
Den skulle være skrevet med fantasi, humor og empati, og forhåbentlig give en forståelse for autismebørn.

Book cover of the day

gipsygraphics_kvindeved1000

Kvinden ved 1000 af Hallgrimur Helgason Cover af Mark Airs

Vildt flot cover i al sin enkelthed. Fungerer rigtig godt at beskære hende så hårdt. Og hun ligner fuldstændig det billede jeg skaber, når jeg læser bogen. Den er i øvrigt rigtig godt skrevet, forståeligt at den er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris.

“Jeg bor alene her i en garage sammen med en bærbar computer og en gammel håndgranat. Og det er rigtig hyggeligt.”

Så er vi ligesom i gang…

Cover of the day – krimier

gipsygraphics_cotd_krimer

Eriksson & Sundquist Pythias anvisninger Cover af Peter Stoltze
Michael Connelly Ni drager Cover af Christinna Nilsson
Michael Katz Krefeld Afsporet Cover af Harvey Macaulay/Imperiet
Line Holm Nielsen Kuppet Cover af Kenneth Schultz

Her har jeg samlet et lille udvalg af bøgerne fra Gyldendals Krimibogklub Krimi + Spænding. Jeg laver deres medlemsblad hver måned og det er fest hver gang #elskermitarbejde
Det er så let at afkode krimier, med røde og sorte farver, en anelse blod, meget mørke og ofte meget smukt enkelt og grafisk, er i hvert fald dem der fanger mit øje. Som disse fire eksempler.
Synes bedst om Kuppet, som jeg synes er afsindig flot – og orange på det sorte. Og også værd at læse…

Tarok – Hesten hele Danmark forelskede sig i

gipsygraphics_Tarok

Tarok af Aiko Sho Nielsen. Cover af Harvey Macauley/Imperiet.dk
Redaktør Heidi Korsgaard

Jeg kan huske Tarok fra min barndom 70’erne, hvor vi alle pludselig interesserede os for travsport og heste – eller den hest. Nu er der både lavet film og skrevet bog om Tarok.
Det er Skriveværkstedets dygtige Heidi Korsgaard, der er redaktør på bogen.
Den er virkelig pænt sat op og fyldt med billeder. Rigtig pænt trykt på godt papir.

God weekend og læselyst 😉

Wild

gipsygraphics_wild_cover2

Wild af Cheryl Strayed og Cover af Alette Bertelsen
Jeg var vild med den bog – virkelig! Havde lyst til at få vandrestøvlerne på og komme afsted… og finde lidt ro.
Ja jeg ved godt at det er længe siden vi læste den, og talte om den, men den får alligevel lidt omtale igen her.
For en af de dygtigste grafiker, Alette Bertelsen, har nemlig lavet det smukke cover til bogen, der passer perfekt til indholdet. Normalt bliver jeg lidt irriteret over smudsomslag, og tager det af, mens jeg læser, så det kan blive ved med at være pænt.
Men her er der en extra mening med smudsomslaget, det er nemlig gjort så fint, at på selve bogens hardcover er ruten tegnet ind med rød på sort. Så fint.

gipsygraphics_wild_hardcover

 

Filip – to nye bøger

gipsygraphics_FILIP11og12

Filip Meningen med livet og Den lille forskel
Skrevet af Ellen Holmboe og illustreret af Karla von Bengtson

Jeg skal til releaseparty i dag, for de to næste bøger i serien om Filip M. Lund – hemmelig detektiv, udkommer nemlig i dag. Og det er nogle af livets store spørgsmål, både meningen med livet og den lille forskel mellem drenge og piger, der bliver undersøgt.

Og jeg synes (igen) at både Ellen og Karla har overgået sig selv med sjove, præcise tekster og smukke illustrationer. Det er en fest at få lov at være med.

Udkommer på forlaget Løse ænder. En læseprøve findes her

Cover of the day

gipsygraphics_Yahay_COTD

Yahya Hassan Digte

Der har været skrevet og talt meget om denne bog, Weekendavisen kalder bl.a. Yahya Hassan for actiondigter. Jeg har endnu ikke læst den, men jeg synes coveret er supergodt. Helt grafisk enkelt, og så er det fedt at lade forfatterens navn stå med så stor skrift, især når han er debutant. Virkelig godt.

Giveaway

gipsygraphics_DuSkalDaVaereMor

Du kan vinde Karins bog Du skal da være mor – hvis du har lyst.
Blot ved at lægge en kommentar herunder, senest onsdag aften, den 9. oktober, så er du med i lodtrækningen om et eksemplar af bogen.

Læs mere om bogen og forfatteren i en stor artikel i Berlingske sektionen Fri, i morgen lørdag.

Du skal da være mor

gipsygraphics_DuSkalDaVaereMor

Du skal da være mor af Karin Rahbek. Design gipsy graphics

Bogen er for dig, der ikke ønsker at få børn, men som indimellem føler dig uden for fællesskabet, kæmper med tvivl, og som søger svar på en masse spørgsmål. Du bliver præsenteret for forskellige vinkler i forhold til moderskab og børn som for eksempel forventninger, kønsroller og alderdom. Ved hjælp af de oplevelser og redskaber, forfatteren har brugt for at acceptere sin manglende lyst til at få børn, bliver du guidet til at finde din egen sandhed.

gipsygraphics_Duskaldaværemor_ide

Jeg fik ideen til forsiden, på en søtur, og skitsede hurtigt i min notesbog, jeg altid har på mig. Satte mig foran computeren og blev rigtig glad for resultatet, og det samme gjorde forfatteren.

På lørdag kommer der en artikel om Karin og bogen i Berlingske. I sektionen Fri.

Udkommer den 30. september på vores forlag Forlaget Linje H.
Du kan vinde bogen her på bloggen, mere om det senere…