Filip – i form i en fart

gipsygraphics_FILIP_iform

Skrevet af Ellen Holmboe. Illustrationer af Karla von Bengtson. Opsætning af mig

Vi har gjort det igen – det er den smukkeste og sjoveste børnebog.

Mysteriet om nytårskure
Det er januar. Alle går på kur.
Alle vil i form. Og helst på en uge.
Men hvad er det, de vil i form til?
Det forstår Filip ikke.
Og så er der kun en vej frem,
og det er i dybden.

”I form i en fart” er en afsluttet historie i serien om Filip M. Lund, hemmelig detektiv.

Læs mere på Løse ænders websitegipsygraphics_FILIP_iform7

Langelæselinie

På mine børns skole, Langelinieskolen, har de ‘langelæselinie’.
Det vil sige at alle klasser hver morgen mellem kl. 8 – 8.20 læser. De store klasser læser selv og laver læsekontrakt, om hvor meget de skal læse, i løbet af de 6 uger.
I børnehaveklassen hvor yngstebarnet går, bliver der læst højt. Og i dag havde jeg fornøjelse af at have taget mig tid, til at være der i de 20 min og læse højt for børnene. Og hvilken fest. Barnet havde valgt Den kæmpestore pære af Jakob Martin Strid, med stor jubel fra mange af de andre børn.

MetteSchou-gipsygraphics_Strid1

Jeg synes det er så vigtigt, at give glæden ved bøger og læsning videre til børn, at de vokser op og bliver gode læsere, der kan finde viden og inspiration i bøger.

De plejer at have et kæmpe banner hængende på skolen med ordene ‘Shyyy vi læser’ 😉

Mindelegen

gipsygraphics_Mindelegen

Mindelegen af Lise Brix Danielsen. Illustrationer af Jon Ranheimsæter
Opsætning gipsy graphics = mig

Denne fine lille bog ‘Mindelegen’ henvender sig til børn og børnefamilier og handler om at mindes de døde og tale om døden. Ved at lege en leg og lave en Huskekasse med mindekort. Rigtig god ide og jeg ønsker Lise al mulig held og lykke med bogen.
Udkommet 6. august 2013

Læs mere på bogens facebookside

Barnets første bog

gipsygraphics_egenBoernebog

Yngstebarnet har lavet sin egen bog… hun gå i mine fodspor og ihh hvor er jeg stolt og glad. Det er så fint og sjovt.

Indholdet skal der vist arbejdes lidt mere med, indtil videre er det kun navnene på vennerne fra børnehaven. Og bagsideteksten kan vist også med fordel udvides…
Det kan være hun på et tidspunkt skal deltage i Skriveværkstedets skrivekursus for børn og unge, med den virkelig dygtige underviser Charlotte Lerche.

Jeg er selv i gang med at producere flere bøger, også en børnebog, mere om det senere…

Tigre & tatoveringer

Karla von Bengtson og Anne-Marie Donslund

Dette er den sjoveste og flotteste børnebog længe. Både til store og små.
Et fantastisk univers med så mange sjove detaljer og smukke illustrationer.
Teksten er skrevet i et godt og sjovt talesprog, så jeg selv griner med.
Den er kommet som film også – den skal jeg helt sikkert se med både det store og mindre store barn! Se traileren her
Bogen købes her
Jeg har arbejdet sammen med Karla og Ellen Holmboe, på dette projekt.

Det er en megagod kombi…

I ‘stride’ mængder…

Juhuu se hvad barnet fik i fødselsdagsgave. Endda to eksemplarer.

Den kæmpe store pære af Jakob Martin Strid

Til stor glæde (også for de voksne). Han skaber det mest fantastiske univers, med de sjove smukke illustrationer. Man kan virkelig kigge længe, undersøge, opdage og sanse på hvert opslag. Med smukke farver, søde og sure væsener, og pirater… OG den rigtig gode historie. Sat med den skæve håndskrift, som gade vide om det er hans egen oprindeligt?