B.I.T.Z Stjernetosset

gipsygraphics_BITZ

Af Ellen Holmboe. Illustrationer Kristian Eskild Jensen.
Opsætning/produktion gipsy graphics

Der er udkommet en ny B.I.T.Z bog, Stjernetosset.

Talentshowet Stjernetosset kommer til byen, og de fire piger i De seje tøsers klub er helt vilde for at vinde. Men problemerne står i kø, for hvad skal de optræde med, når de er lige så forskellige som vand, luft, jord og ild? Og hvad gør man, når konkurrenterne er både bedre og smukkere – og får hjælp af deres stenrige forældre?
Stjernetosset er en afsluttet historie i serien om Betty, Ingrid, Tove og Zille.

Jeg er vild med alt det Ellen skriver, synes hun er så dygtig og gør det så godt. Både som forfatter og selvudgiver. Og så har hun den gode jydske humor 😉
Hun tager altid de gode og vigtige emner op, som i denne om talentshows, samarbejde og veninder

Udgivet på forlaget Løse ænder

gipsygraphics_BITZ_2

Her er en af mine yndlingsillustrationer fra bogen. Man får det næsten dårligt… Det er første gang jeg arbejder sammen med Kristian, men ikke sidste, for hold da op hvor er han bare dygtig – og med den gode humor.

“Kvaliteten er i top på form og illustrationer, hvilket bidrager yderligere til en god læseoplevelse” – lektørudtalelse

Bette lord!

gipsygraphics_Orlaprisen2014

Det handler om Orla-prisen 2014.
Orlaprisen er en litteraturpris for børnebøger opkaldt efter hovedpersonen i Ole Lund Kirke-gaards børnebog Orla Frøsnapper. Orlaprisen opstod som et samarbejde mellem DR B&U og Læselystkampagnen. Prisen blev uddelt første gang i 2005. Tanken bag prisen er, at det er børnenes bogpris. Børn er med til at nominere, stemme på favoritter og endeligt udvælge vinderen. Står der på sitet.
Du kan stemme nu på mange af de gode børnebøger her
(bemærk valgmuligheden for oplæsning 😉 )

Al begyndelse er let…

… sådan starter Weekendavisen den 3. november, i en anmeldelse af de nye børnebøger, Ellen Holmboes Filip-bøger, Meningen med livet og Den lille forskel, og Henrik Einspors Max Skræk-serie.

gipsygraphics_anmeldFILIP

De skriver bl.a. “… Løsningen er selvfølgelig enkel og ligetil, men vi kommer vidt omkring undervejs, godt hjulpet af tegninger og talebobler der hjælper læselysten på vej. Heller ikke her er der nogen kære mor (“Inden Børge Bæ kunne nå at grine dumt, lagde Lisa armene over kors. Børges arme. På Børges ryg.”), og tak for det!
Kloge børn vil have kloge bøger, og ingen, hverken kloge eller dumme, voksne eller børn, gider at læse om en so og ko i en sø.”

Så fint og så fortjent! Læs mere på forlaget Løse ænder

Filip – to nye bøger

gipsygraphics_FILIP11og12

Filip Meningen med livet og Den lille forskel
Skrevet af Ellen Holmboe og illustreret af Karla von Bengtson

Jeg skal til releaseparty i dag, for de to næste bøger i serien om Filip M. Lund – hemmelig detektiv, udkommer nemlig i dag. Og det er nogle af livets store spørgsmål, både meningen med livet og den lille forskel mellem drenge og piger, der bliver undersøgt.

Og jeg synes (igen) at både Ellen og Karla har overgået sig selv med sjove, præcise tekster og smukke illustrationer. Det er en fest at få lov at være med.

Udkommer på forlaget Løse ænder. En læseprøve findes her

Svend Svovl er tilbage…

gipsygraphics_Svend_svovl_design

Svend Svovl De samlede historier 1 af Henrik Einspor
Illustrationer af Lars Petersen
Jeg har fået lov at være med på opsætningen.

Jeg er vild med Svend Svovl! Han er så sjov og finurlig og så bruger han et af mine yndlingsbandeord ‘Sagumelme’. I denne bog er 4 bøger samlet og handler både om en vampyr, varulv, skipper og udyr, og en lille smule om Svend Svovls kæreste Bibi.
Det er de smukkeste illustrationer gennem hele bogen. Og bogens forsats og bagsats er så gode, men det må du se i selve bogen.

Læs mere på forlaget Løse Ænders website, hvor du også kan læse de første sider.

gipsygraphics_svend_svovl

Det hele går i ring…

gipsygraphics_CirklenOgAndreCirkelgipsygraphics_CirklenOgAndreCirkel2
Cirklen og andre cirkeldigte
af Thorstein Thomsen
Jeg er ved at lave to børnebøger og tog på inspirationstur på biblioteket. Og fandt denne  unikke billedbog med cirkeldigte. Det hele hænger sammen og går i ring, og så læser man det hele igen… Det er Tea Bendix, der har illustreret, med et smukt, sjovt og interessant mix af collage, stregtegning og maleri. Den skal helt sikkert med hjem og læses af store og små.

gipsygraphics_Søndag
gipsygraphics_Søndag2Søndag af Kim Fupz Aakeson
Denne fine børnebog er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2013. Handler om at Torstens mor og far skal have en baby, og er der så plads til ham? Som den kloge farmor siger ‘der kommer mere kærlighed, jo flere børn’. Kærlighed er jo ikke en lagkage der skal deles op. Fine illustrationer af Eva Eriksson