Bookazine

Denne måneds, september, udgave af Costume er næsten som et Bookazine
(Book + magazine).

gipsygraphics_Bookazine_Costume3

Tykt, stort hardcover med en smuk finish, god kvalitet papir. Guldbogstaver og smukke
Oh Land på coveret. Og faktisk fin artikel om hende. Det er et stort modenummer, og det er inddelt fra A-Z og lige præcis her, bliver jeg ikke snydt, fordi det kun er det, det lover og det, det handler om.

gipsygraphics_Bookazine_Costume1

…og sådan skal ‘Gipsy woman’ så gå klædt i efteråret…

gipsygraphics_Bookazine_Costume2

Min tid på biblioteket…

med inspiration fra de mange hylder fyldt med bøger og især de særlig udvalgte bøger, der får lov at blive vist frem. Se hvilke smukke covers jeg fandt…

gipsygraphics_Bibliotek

Gadefejeren af Elliot Perlman, (som jeg har fået anbefalet) En engel bag øret af Sally Altschuler og Bogstavets betydning af Vibeke Grønfeldt. Og det kan jo godt være at de ikke råber, men til gengæld er de helt fine, helt sine egne og meget smukke.
De kommer straks på min læseliste.

For jeg vælger jo af og til bøger på coveret (ikke altid vellykket, er jeg sikker på min læseklub giver mig ret i 😉 )
Jeg er faktisk så fokuseret på covers, så når manden min siger at han er ved at læse Et eventyr af Jonas Bengtsson, nååh det er den med den sorte siluet og en stor malet hvid titel bag, ikk?!

gipsygraphics_EtEventyr

Hvilket også er et rigtig fint cover.

Great looking stories

Design by Visual Editions

Ved første blik er dette cover jo bare rigtig fint og inspirerende!

Men når bogen åbnes, wauw!! en helt ny slags bog åbner sig, jeg har aldrig set noget lignende, og jeg er virkelig imponeret over denne nytænkning. Bogen er skrevet ud fra en anden bog, og det får da en helt ny betydning.

Den er simpelthen SKÅRET ud på samtlige sider, så der kun er få ord og sætninger på hver side.
Da Safran Foer og Eugenides fik spørgsmålet på Louisiana Literature, om de læste e-bøger, var der, lidt overraskende, ingen af de to der gjorde eller i det hele taget havde haft en e-læser i hånden. Denne bog er også umulig at overføre til e-bog – og vel også en umulig udfordring at oversætte.

Se film om bogen her og hør Jonathan Safrans Foers sprøde stemme, forklare her

Nu mangler jeg bare at finde ud af HVORDAN den læses…

Nyt idol

Wauw, jeg har mødt Jonathan Safran Foer. Forfatter til bl.a. Ekstremt højt og utrolig tæt på.
Hans første bøger udvalgte han også på coveret 😉
Sød, sympatisk, interessant og underspillet morsom.

Bogklubben var på tur til Louisiana Literature, og hørte ham og Jeffrey Eugenides i samtale (ville bare ønske de fik mere samtaletid og ikke blev forstyrret af Krasnik).
Jeg købte disse to…

… og fik signeret bogen af Jonathan – og se hvilken smuk grafisk signatur – aldrig er Mette blevet svunget så flot!